Info

Qigong M/K - Tirsdag kl. 17.30-19.00 (Husmandsstedet)

Qigong stammer fra Kina og er en flere tusind år gammel motionsform, som kombinerer fuld kropstræning med mindfulness - en meget afslappende, blid og nænsom motionsform, som styrker og afstresser krop og sind.
 
Qigong laves stående eller siddende. Vi arbejder med enkle øvelser, som består af langsomme bevægelser, åndedræt og tankekoncentration, men også af lidt hurtigere mere gymnastiklignende bevægelser. Målet er at afbalancere vores energi i kroppen - vores qi, således at vi føler os mere i harmoni og balance.
 
Hver undervisningsgang består af en opvarmningsdel, forskellige fordybelsesøvelser/serier, hvor vi kommer hele kroppen igennem, og vi afslutter hver undervisningsgang med en meditation.
 
Der kræves ingen særllige forudsætninger for at deltage i qigong. Har du særlige problemer, så lad os tale om det. Alle øvelser kan modificeres, så de kan udføres af alle.
 
Mød op i behageligt tøj, evt. drikkedunk og liggeunderlag, hvis du ønsker at ligge ned til meditationen.
 
Jeg glæder mig til at se dig!
 
Marianne Gaarde Hansen, tlf.  24 48 78 90
 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Vi takker vore sponsorer

Årslev Sdr. Nærå Gymnastikforening

Kirkevej 5, 5792 Årslev