Elsker du at danse og give den gas? Og kan du slet ikke stå stille, når du hører en fed sang?
Så er Mini Junior Rytme lige noget for dig!
 
På Mini Junior Rytme vil vi have fokus på dans, rytme og grundgymnastik.
Vi vil udvikle og udfordre dig på lige netop det niveau, du er på, så der er plads til alle!
 
Til træningerne vil vi arbejde hen imod et fedt opvisningsprogram med en masse lækker dans og rytme, samtidig vil vi have fokus på styrke og kondination, og så skal vi selvfølgelig også have det hammer sjovt sammen.
 
I løbet af sæsonen vil vi prøve at se, om det er muligt at holde både weekendtræninger med overnatning, men også ekstratræninger. Derudover vil vi sætte stor pris på at træningerne og opvisninger, når vi kommer dertil, bliver prioriteret højt, så alle pigerne hele tiden er med, på alt det der skal læres.
 
Det bliver hårdt, udfordrende, sjovt og utrolig fedt! Vi glæder os til at se en masse danseglade tøser!
 
Bemærk at prisen er inkl. opvisningstøj